Information

Cross Kørsel på travbanen d. 5 juni kl. 10.15, meld dig til på 3070 3438, nu!

 

Synes du hjemmesiden ser anderledes ud?

Det er fordi den er ved at blive genopbygget efter et hackerangreb.

Der mangler lidt før den er på plads igen, men det kommer meget snart.

 

Søgefelt

Crosslejr Info

Bornholmercross er Åkirkeby Cross Klubs motocross træningslejr, som pr. tradition er blevet afholdt i en længere årrække. 

I 2013 afholdes træningslejr fra den 15. - 19. juli.
Altså uge 29.

Lørdag den 20. juli afholdes ligeledes pr. tradition Bornholmercross løbet, som kan betragtes som en afslutning på en uges træningslejr. 
Løbet er åbent for alle, også kørere som ikke har deltaget i træningslejren.
Priser  2013:  
Gebyret for deltagelse i træningslejren fra mandag til fredag er 1400 kr.
I prisen indgår fri vask af cross maskinerne.
Pokal løbet om lørdagen er IKKE med i prisen! 
Tilmelding til løbet foregår via internettet/DMUs website (i løbet af foråret).
Priser og tilmeldingsfrister vil blive udsendt senere og fremgå på DMU's tilmeldingssider.
Camping gebyr pr. familie pr. dag er 75 kr., som dækker strøm og vand/bad. (Der beregnes kun gebyr for dagene fra fredag den 12. juli til søndag den 21. juli, da det kun er disse dage vi har de ekstra toilet og badefaciliteter monteret.)

Tilmelding
Tilmelding sker via en formular her på siden som åbnes den 30. November 2012 kl. 08.00
Vi kører med princippet "først til mølle" indtil alle pladser er optaget hvorefter vi laver en venteliste !
Man er altså først endeligt tilmeldt når man har modtaget en bekræftelse fra ÅCK !
Der skal betales et depositum på 700 kr. senest den 14. januar 2013
det resterende beløb skal betales senest den 18. Maj 2013

Her følger information om træningslejren.

Igen i  2013 vil det være et hold af trænere fra
West Side Racing
som vil stå for selve motocross træningen.
Navnene på trænerne kommer så snart vi kender dem !


Lidt om ugens program.
I 2011 og 2012 forsøgte vi os med en lidt anderledes brug af banesektioner og inddeling i træningspas, og det var vores klare indtryk at man generelt var tilfreds med den ændrede afvikling.
Vi vil derfor også i 2013 inddele deltagerne i 6 hold (12-14 på hvert hold) og udelukkende træne på vores faste baneanlæg, som vil være inddelt i 4 sektioner. 4 hold træner ad gangen i 40-minutters træningspas, mens 2 hold har pause.
Detaljeret program for træningen vil være tilgængeligt senere og vil blive omtalt her på hjemmesiden.
Det bør nok nævnes for eventuelle micro køreres skyld at klubben under træningslejren ikke har en decideret micro bane, men bruger et fladere afsnit af den store bane til at køre løb på og man træner også på hele maxi banen. 


Camping / parkering.
Vi har det sidste års tid arbejdet på at få udvidet vores område til camping. I 2012 tog vi det første areal i brug, og til 2013 vil der være yderligere 2 camping arealer til rådighed. Vi tror at det kommer til at fungere rigtig fint med de nye områder. 
Campingpladsen er til brug for crosslejrdeltagere under crosslejren  
Har man undtagelsesvis behov for at ankomme til vores baneareal og slå lejr i ugen før træningslejren starter er dette muligt,
men vores toilet og badevogne vil dog først blive monteret om fredagen den 12. juli. Ekstra biler og andre fyldige køretøjer SKAL parkeres ude på asfaltvejen, da der simpelthen ikke er plads inde på campingarealet! Og så er det jo også nemmere at komme ned i byen, hvis bilen står ude på vejen...

Toiletter / bad.
Fredag før lejren (fredag den 12.) bliver der opstillet 4 vogne med bad og toilet, og det er tilstrækkeligt, hvis man ikke misbruger dem som skønhedssalon eller chatroom. Så vis hensyn.
Vognene nedtages om søndagen (den 21. juli), dagen efter Bornholmercross løbet. 

Strøm.
Der er sat strømtavler ud på camping arealet flere steder, og de plejer at kunne holde for, hvis man ikke lige prøver at varme forteltet op med en elblæser eller varme et badekar op med en dypkoger. 
Det er som om campisters forbrug af ALT hele tiden vokser. Vores klubhus og medfølgende strømfaciliter er desværre ikke dimensioneret efter 110 personers storforbrug af strøm til køleskabe, microovne, komfur, elvarme, radio, TV, computere samtidig med at kiosken varmer burgere og der vaskes crossere med HT-renserne.
Så forsøg venligst at hjælpe hinanden med at begrænse forbruget.
Og sørg for at jeres ledninger og stik er i orden så vi undgår strømafbrydelser
Som noget nyt til 2013, arbejdes der på at forbedre mobil og internet forhold på pladsen omkring klubhuset. TDC sætter i løbet af foråret en mobilmast op, ganske få kilometer fra banen, og vi er ved at undersøge muligheden for at få trådløst netværk i og omkring klubhuset. Det trådløse net vil kræve at man køber adgang til det, for et symbolsk beløb.

Mødetid / sted
Søndag mellem 16 og 18 eller mandag morgen mellem 8 og 9 bedes du melde dig i klubhuset, hvor en person fra Crosslejrstaben krydser af på deltagerlisten.
Så det er altså her man checker ind til lejren - Obligatorisk for alle !!!

Pitbikes  er sjove, men også farlige, især når der løber snesevis af børn rundt som der gør hos os. Derfor tillades det KUN at der køres i gang tempo på campingpladsen. Asfalt vejen uden for er offentlig vej med normale færdsels regler, og politiet aflægger faktisk en gang imellem visit.  Ligeledes er det ikke tilladt at køre med crosseren på vores grusvej eller camping plads. 
Træk den eller der vanker armbøjninger og en alvorlig snak med chefen!

Kiosk
Den kan godt holde dig i live en hel uge, hvis det skal være. Måske er det ikke vingummibamserne, du skal overleve på, men burgere, pølser, fritter og andet fast food kan den sagtens servere.


Har man brug for at tage kontakt  til os og få mere info, kan det gøres på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Der bliver mulighed for fri træning på banen efter den officielle træning er ophørt :
Mandag, tirsdag og torsdag : Maxi-Mini-Mikro 20 min pr pass imellem kl. 15.00-16.00
Onsdag : Maxi-Mini-Mikro 20 min pr pass imellem kl. 13.00-16.00
Dette gælder alle uanset tilhørsforhold til ÅCK eller Crosslejren !

 


FÆRGEN

Bruger Login

Facebook

Besøg vores Facebook gruppe ved at klikke på iconet

DMC Firewall is a Joomla Security extension!